Vilkår og betingesler
Generelle oplysninger
1. Om os
Hjemmesiden ejes og drives af SELUME ApS, CVR 33884893, Ahlmanns Alle 36, 2900 Hellerup (herefter ”SELUME”, ”vi” eller ”os”).
Hvis du har spørgsmål vedrørende vores vilkår og betingelser, kan du ringe til os på +45 35 95 76 70 eller sende en e-mail til kundeservice@selume.dk .
Mandag til fredag 08:00 – 16:00 CET/CEST
Vilkår & betingelser for brug af hjemmesiden:
2. Ophavsrettigheder og varemærker
Alt indhold på, herunder, men ikke begrænset til, design, tekst, grafik, varemærker, logoer, billeder, videoer, lydfiler og software, tilhører SELUME eller virksomhedens associerede selskaber og partnere. Alt indhold, herunder alle varemærker, logoer osv., er ophavsretligt beskyttet og må kun bruges med tilladelse fra SELUME.
Du må kun kopiere indholdet på hjemmesiden til din egen personlige, ikke-kommercielle brug. Du må ikke kopiere, genudgive eller distribuere indhold fra hjemmesiden til offentlige eller kommercielle formål eller på anden måde bruge det ophavsretligt beskyttede indhold uden tilladelse fra SELUME eller virksomhedens associerede selskaber og partnere, hvor dette er relevant.
Salgsvilkår & -betingelser
Nedenstående salgsvilkår og -betingelser gælder for alle leverancer fra
SELUME ApS (”SELUME”)
CVR 33884893
Ahlmanns Alle 36
2900 Hellerup
3. Vores vilkår og betingelser
Vores vilkår og betingelser (”vilkår & betingelser”) gælder, når du gennemfører ordrer på selume.dk. Vi opfordrer dig til at læse vores vilkår & betingelser omhyggeligt, før du afgiver en ordre. Når du har afgivet en ordre på vores hjemmeside og accepteret vores vilkår & betingelser, har du indgået en aftale med SELUME om levering af dit køb.
Hvis der er dele af vores vilkår & betingelser, som du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter kundeservice, før du afgiver en ordre på hjemmesiden.
Vi forbeholder os ret til at ændre og opdatere vores vilkår & betingelser løbende med virkning for dine fremtidige køb på vores hjemmeside. Du bliver derfor bedt om at acceptere vores vilkår & betingelser, hver gang du handler hos os. Hvis du ikke accepterer vores vilkår & betingelser, kan du ikke bestille varer på vores hjemmeside.
Du kan altid finde en opdateret version af vores vilkår & betingelser på vores hjemmeside.
4. Bestilling
Det er kun muligt at gennemføre ordrer via hjemmesiden. Vi behandler ikke ordrer, som modtages via e-mail, post osv.
Du skal være mindst 18 år gammel og have et gyldigt betalingskort, som vi accepterer, for at kunne gennemføre ordrer på vores hjemmeside.
SELUME forbeholder sig ret til at udelukke personer fra at foretage køb på selume.dk.
Vores webshop er åben 24 timer i døgnet, men kan være lukket på grund af vedligeholdelsesarbejde. Vi tilstræber naturligvis at udføre vedligeholdelsesarbejde om natten.
Hvis du bestiller varer i weekender eller på danske helligdage, behandler vi din ordre den følgende hverdag.
Vi accepterer kun din ordre, hvis dine betalingsoplysninger er korrekte, og hvis vi ikke har nogen grund til at tro, at du ikke overholder kravene i vores vilkår & betingelser. Vi forbeholder os ret til at annullere din ordre uden nogen form for erstatning eller godtgørelse af omkostninger i følgende situationer:
-
Hvis dine betalingsoplysninger er forkerte eller ikke kan bekræftes
-
Hvis der er en fejl på hjemmesiden, eksempelvis fejl med betalinger, osv.
-
Hvis vi har grund til at tro, at du er under 18 år, eller at din ordre er afgivet med det formål at begå bedrageri eller lignende eller er afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet.
Vi forbeholder os ret til at annullere din ordre eller en del af din ordre, hvis en vare er udsolgt. Hvis din ordre omfatter mere end den annullerede vare, sender vi den øvrige del af ordren.
5. Priser og betaling
Den gældende pris er den, som er angivet for den pågældende vare på selume.dk på bestillingstidspunktet. Din betaling opkræves via din valgte betalingsmetode, når din ordre sendes fra vores lager til levering.
Alle oplyste priser på hjemmesiden for varer, leverancer og andre omkostninger er inklusive moms og andre skatter/afgifter. Omkostninger til levering, fragt og porto kan variere afhængigt af ordren. Leveringsomkostninger angives på en separat linje i din indkøbskurv og som en del af det samlede betalingsbeløb på faktureringssiden.
SELUME forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre priser, gebyrer og/eller andre omkostninger, som er angivet på, eksempelvis på grund af ændringer i momssatser eller andre offentlige skatter og afgifter, højere omkostningsniveauer eller som følge af den almindelige prisudvikling.
Du betaler for dine varer, når du har gennemført ordren. Hvis du vælger at betale for din ordre med betalingskort eller MobilePay, reserveres beløbet midlertidigt på din bankkonto, indtil vi bekræfter, at din ordre er blevet afsendt, hvorefter betalingen afsluttes, og beløbet hæves på din konto. I forbindelse med betalinger, som foretages via Ideal, hæves beløbet, så snart ordren er gennemført. Hvis du vælger at betale via Klarna, håndteres betalingsbehandlingen af Klarna, når ordren er gennemført, og du afregner betalingen direkte med Klarna inden for den aftalte tidsfrist.
6. Betalingsmetoder
Vi accepterer en række betalingsmetoder afhængigt af dit land. Disse inkluderer blandt andet:
-
Visa
-
Mastercard
-
Mobilepay
SELUME forbeholder sig retten til at ændre de accepterede betalingsmetoder i løbet af året. For at få oplysninger om accepterede betalingsmetoder, se venligst vores hjemmeside eller kontakt vores kundeservice.
6.1 Valuta
Du kan foretage betalinger i en af følgende valutaer afhængigt af dit land:
-
Danske kroner (DKK)
-
Euro (EUR)
-
Den samlede pris for din ordre, inklusive eventuelle forsendelsesomkostninger og afgifter/gebyrer, hvis du betaler med kreditkort, beregnes, før du gennemfører din ordre.
6.2 Moms og afgifter
Hvis destinationslandet er uden for EU, opkræves eventuelle told- eller importafgifter først, når ordren når frem til destinationslandet, og skal afholdes af modtageren af ordren. Vi har ingen kontrol med disse afgifter og kan ikke forudsige størrelsen på dem. Toldpolitikker varierer betydeligt fra land til land. Du kan kontakte de lokale toldmyndigheder for at få mere at vide. Kunder fra følgende lande uden for EU er fritaget for at betale told og afgifter, når de handler hos os: Norge, Schweiz, Storbritannien og USA.
7. Hvornår er din ordre bindende?
Før du gennemfører ordren, har du mulighed for at ændre de oplysninger, du har angivet, herunder dine leverings-, fakturerings- og betalingsoplysninger. Du har også mulighed for at foretage ændringer i din ordre ved at tilføje eller fjerne varer fra indkøbskurven.
Din ordre er bindende, når du har klikket på ”Køb”, og kvitteringen for ordren vises på skærmen sammen med en oversigt over din ordre og et ordrenummer. Du får også tilsendt en kvittering for ordren via e-mail. Når SELUME har accepteret din ordre, modtager du en ordrebekræftelse via mail.
Hvis du har lavet en fejl i ordren, kan du kontakte kundeservice på kundeservice@selume.dk for at få hjælp til at rette fejlen. Bemærk, at det ikke er muligt for kundeservice at annullere en gennemført ordre på dine vegne, hvis ordren allerede er pakket eller afsendt. Hvis du ønsker at annullere din ordre, har du en fortrydelsesfrist på 14 dage, hvor du kan returnere dine varer. Læs mere i afsnittet ”Fortrydelsesret” nedenfor.
8. Hvornår er din ordre bindende for SELUME?
Din ordre er først bindende for SELUME, når vi har sendt dig en ordrebekræftelse. Vi har indtil da mulighed for at afvise din ordre på grund af trykfejl, tekniske problemer, leveringsproblemer og lignende omstændigheder.
Vi sender en ordrebekræftelse til dig pr. e-mail, når ordren er accepteret. Den kvittering, du modtager for din ordre, umiddelbart efter du har gennemført ordren, udgør ikke en ordrebekræftelse.
9. Levering
Din ordre leveres til den leveringsadresse, du oplyste, da du gennemførte din ordre.
Læs mere om, hvilke lande vi leverer til, og hvilke leveringsmetoder du kan vælge imellem, på vores leverings side.
Vi tilstræber at levere din ordrer hurtigst muligt. Den forventede leveringstid er 1-6 hverdage), men varierer afhængigt af den valgte leveringsmetode og landet. Vær opmærksom på, at leveringstidspunktet er et skøn og desværre ikke kan garanteres. Leveringstiden kan være længere for bestillingsvarer og udsolgte varer. SELUME er ikke forpligtet til at levere varer, der er udsolgt. Vi kan have længere leveringstider i særligt travle perioder, herunder i forbindelse med kampagner og events.
Bemærk, at ikke alle leveringsmetoderne er tilgængelige i alle lande og for alle adresser og tider. Når du gennemfører din ordre, får du kun vist de leveringsmetoder, der er tilgængelige for din leveringsadresse. Vi forbeholder os ret til at levere til et andet sted, hvis der ikke er nogen ledig plads på dit valgte leveringssted. Vi leverer i givet fald ordrer på et sted, som transportøren vælger.
Hvis din ordre omfatter flere varer, forbeholder vi os ret til at foretage delleverancer. Delleverancer kan være nødvendige, hvis vi ikke har alle de varer, du har bestilt, på lager på det samme sted. Vi sender dig i givet fald de varer, vi har på lager, først. Vi sender de resterende varer til dig, så snart vi har dem på lager. Det kan desværre nogle gange være nødvendigt at annullere den resterende del af din ordre, hvis varen ikke er på lager. Du får besked om det direkte, hvis der er behov for at inddele din ordre i delleverancer. Du bliver ikke opkrævet ekstra leveringsomkostninger for delleverancer. Du bliver kun opkrævet betaling for de produkter, du modtager.
SELUME bærer risikoen for din ordre, indtil den er leveret.
Hvis din ordre går tabt under transporten, eller leveringen er markeret som afsluttet i sporingstjenesten, men ordren ikke er modtaget af dig, forbeholder SELUME sig ret til at indlede en undersøgelse med transportøren, før der udstedes en refusion eller erstatning af ordren. Sådanne undersøgelser tager op til 10 arbejdsdage. SELUME er ikke ansvarlig for ordrer, der går tabt eller forsinkes på grund af forkerte eller ufuldstændige leveringsoplysninger fra kunden.
Hvis du vælger levering til en pakkeshop, skal du afhente din ordre indenfor den tidsramme, som pakkeshoppen har meddelt dig. Hvis du ikke afhenter din ordre indenfor denne tidsramme, returneres den til vores lager, og vi opkræver vores standard returgebyr.
10. Fortrydelse
10.1. Fortrydelsesret
Som forbruger har du ret til at fortryde dit køb indenfor 14 dage efter levering uden at skulle angive en grund.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en person, udpeget af dig (ikke transportøren), får varerne i fysisk besiddelse. I tilfælde af ordrer, som omfatter flere varer, der leveres separat (dvs. separate leverancer), udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en person udpeget af dig (ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du registrere din retur i vores online returportal og følge instruktionerne heri. Du har overholdt fortrydelsesfristen, hvis du sender pakken med de returnerede varer inden udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage. Læs mere om returnering nedenfor eller på vores
Fortrydelsesretten gælder ikke for specialfremstillede varer eller varer med et tydeligt personligt præg (f.eks. varer med indgravering, broderi og lignende).
10.2. Virkninger af fortrydelse
Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, refunderer vi din betaling, når vi har modtaget og håndteret din returforsendelse på vores lager. Vi håndterer normalt returforsendelser inden for et par dage, efter vi har modtaget dem på vores lager, men i særligt travle perioder kan der gå op til et par uger.
Når du bruger vores returservice, kan der blive opkrævet et returgebyr, som trækkes fra refusionen, når den er blevet håndteret på vores lager. Hvis du vælger levering til en pakkeshop og vælger at returnere din pakke ved ikke at afhente den inden for den meddelte tidsramme, skal du være opmærksom på, at vi opkræver vores standard returgebyr. Læs mere om dette på vores . Du er ansvarlig for pakken, indtil den når frem til vores lager. SELUME tilbyder derfor ikke erstatning, hvis pakken beskadiges eller går tabt. Vi anbefaler at sende pakken med sporing og levering med omdeling direkte til vores lager.
Vi refunderer din betaling via den betalingsmetode, som du brugte, da du foretog dit køb, medmindre du udtrykkeligt har accepteret en anden form for refusion (f.eks. en kupon eller et tilgodebevis). Vi tilbageholder din refusion, indtil vi har modtaget og håndteret varerne på vores lager.
Du skal returnere varerne til SELUME uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du modtog varerne. Du har overholdt fristen, hvis du sender varerne tilbage inden udløbet af fristen på 14 dage.
Du kan læse mere om, hvordan du returnerer varer under ''Levering og returnering''.
11. Defekte og forkerte varer
Hvis den vare, du modtager, er defekt, eller hvis vi har leveret en forkert vare til dig, skal du registrere din reklamationssag via vores returportal så hurtigt som muligt og senest 7 dage efter modtagelse af ordren.
Vi forbeholder os ret til at foreslå en løsning, der involverer reparation af varen, inden vi overvejer andre muligheder, herunder returnering af varen til vores lager med henblik på refusion eller ombytning.
Hvis du har modtaget en forkert vare, undersøger vores kundeservice sagen nærmere og hjælper dig med at returnere den forkerte vare til vores lager og indhente fuldstændig refusion. Du kan afgive en ny ordre på www.selume.dk.
Hvis du har modtaget en defekt eller forkert vare, som du ønsker at returnere, afholder vi omkostningerne til forsendelse af returvaren til os.
Hvis din vare er defekt, gælder købelovens bestemmelser for mangler..
SELUME forbeholder sig ret til at afvise reklamationer vedrørende varer, som ikke er håndteret korrekt og i overensstemmelse med anvisningerne. Særligt varer med påsyede dele som knapper skal behandles med stor omhu, herunder strik- og silkevarer. Oplysningerne fremgår af varens udvendige mærkat og det indvendige tøjmærke på købstidspunktet. Kontakt os, hvis du har yderligere spørgsmål.
Bemærk, at det ikke betragtes som en reklamation, hvis varens pasform, materiale, farve eller kvalitet ikke lever op til dine forventninger. Du kan i givet fald gøre brug af din fortrydelsesret og returnere varen.
12. Returnering
Når du handler på selume.dk har du som onlinekunde en returret på 14 dage regnet fra den dag, hvor du modtager din vare.
Hvis udløbsfristen er på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, har du ret til at fortryde købet den følgende hverdag.
Hvis du har brug for at returnere en vare til SELUME (f.eks. hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, eller varen er beskadiget), skal du registrere din retur online på vores hjemmeside. Læs mere om dette på vores returportal.
Du er selv ansvarlig for at sikre, at varer, du returnerer til SELUME er forsvarligt pakket ind. Du bærer ansvaret for varen, indtil vi modtager varen i hånden (i vores fysiske besiddelse) på vores lager. Vi anbefaler derfor, at du gemmer postkvitteringen som dokumentation for, at du har indleveret pakken på posthuset eller til transportøren.
Du er ansvarlig for enhver forringelse af varens værdi, som skyldes håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at bestemme varens art, egenskaber og funktion.
Hvis du ønsker at returnere en vare, skal den være i perfekt stand. Det vil sige, at den skal være ren (ingen pletter fra deodorant, parfume eller makeup), ubrugt, uvasket og med de originale mærker. Hvis varens værdi er forringet, forbeholder vi os ret til at nægte dig refusion og til at returnere varen til dig.
13. Force Majeure
SELUME er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af vores forpligtelser i forhold til vilkår & betingelser, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder uden for vores kontrol (force majeure). SELUME er fritaget for at opfylde sine forpligtelser, så længe force majeure-situationen gør sig gældende.
Vi er ikke erstatningsansvarlige over for dig, hvis der efter afgivelsen af din ordre opstår omstændigheder, som hindrer eller forsinker vores levering af ordren. Sådanne omstændigheder omfatter eksterne omstændigheder uden for menneskelig kontrol, krig, mobilisering, nedbrud af telekommunikation/kundeinfrastruktur, eksterne sikkerhedshændelser (f.eks. hackerangreb, computervirusangreb eller destruktiv adfærd fra en tredjepart), naturkatastrofer samt naturforhold, som gør det umuligt at behandle din ordre, strejker, lockouts, brand, blokader, hærværk, ordrer fra offentlige myndigheder og/eller rettighedshavere, epidemi- eller pandemiudbrud, globale sundhedskriser og andre omstændigheder uden for vores direkte kontrol.
14. Ansvar
SELUMEs erstatningsansvar for krav og skader er i alle tilfælde, undtagen i tilfælde af force majeure og ved lovstridige hensigter eller grov uagtsomhed, begrænset til et beløb svarende til prisen på den vare, som kunden har købt, og som uoverensstemmelsen vedrører. Den førnævnte begrænsning af beløbet gælder uanset årsagen hertil og omfatter erstatningskrav baseret på uagtsomme handlinger, objektivt ansvar, brud på garantier, konventionalbod og/eller pønalerstatning.
SELUME påtager sig produktansvar i forhold til kunderne i fuld overensstemmelse med gældende lov.
15. Personoplysninger
SELUME behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs mere i vores om, hvordan vi behandler personoplysninger, som du videregiver til os, når du foretager onlinekøb og i forbindelse med din generelle brug af hjemmesiden.*
16. Opdateringer til vores hjemmeside
SELUME giver ingen garantier vedrørende nøjagtigheden af oplysningerne på hjemmesiden. Du er dog altid velkommen til at kontakte os, hvis du finder ukorrekte oplysninger på hjemmesiden. SELUME har til enhver tid ret til at ændre indholdet på hjemmesiden uden forudgående varsel.
Vi gør vores bedste for at opdatere hjemmesiden og for at sikre, at priser, beskrivelser og andre oplysninger om varerne er korrekte. Der kan dog forekomme stavefejl, fejl i priser, beskrivelser og andre oplysninger om varerne, ligesom prisen på en vare kan være angivet forkert.
Hvis hjemmesiden indeholder links til en hjemmeside tilhørende tredjepart, giver SELUME ingen garanti vedrørende indholdet på denne tredjepartshjemmeside. Disse links er kun medtaget for at gøre det nemt for dig, men dine eventuelle besøg på hjemmesider tilhørende tredjepart er for din egen risiko.
17. Overdragelse
SELUME har ret til at overdrage vores aftale med dig helt eller delvist til koncernens associerede selskaber eller tredjeparter for at forbedre din købsoplevelse hos os. Du kan finde flere oplysninger om dette i vores Overdragelsen forringer ikke standarden af den service, du modtager. Med din accept af disse vilkår & betingelser accepterer du vores ret til sådanne fremtidige overdragelser.
Ligeledes kan ingen rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne kontrakt overdrages eller overføres af dig som kunde og kontraktpart, uden forudgående skriftligt samtykke fra SELUME.. Et sådant samtykke vil ikke blive tilbageholdt i urimeligt omfang.
18. Retten til at klage
Hvis der er problemer med dine varer, eller hvis varerne er defekte, bedes du kontakte kundeserivce@selume.dk. Eventuelle fejl eller mangler ved de modtagne varer skal meddeles direkte til SELUME inden for en rimelig periode efter, at sådanne fejl eller mangler er eller burde være blevet opdaget.
Der er en reklamationsfrist på to år, og som forbruger skal du derfor reklamere senest to år efter levering af ordren, dvs. det tidspunkt hvor forbrugeren har fået varerne i sin besiddelse. Hvis du ikke overholder denne frist, bortfalder din reklamationsret, medmindre vi tilbyder en udvidet garanti på varen.
Hvis du er utilfreds med vores håndtering af dit problem med en vare, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan indgive en klage til Center for Klageløsning via Hvis du vil indgive en klage til Center for Klageløsning, skal du først sende din klage til os. Det kan være en god idé at sende klagen skriftligt til os, så du kan dokumentere, at du har klaget, hvis Center for Klageløsning beder om dokumentation. Du kan kun indsende klager vedrørende varer, som har en værdi på mindst 1.110 DKK (ca. 150 EUR) og højst 100.000 DKK (ca. 13.350 EUR). Reklamationer, som vedrører tøj eller sko, skal have en værdi på mindst 720 DKK (ca. 100 EUR). Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr til Klageportalen for at få din klage behandlet.
19. Gældende lov og værneting
Alle ordrer, der afgives til SELUME, er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret, bortset fra a) regler, der fører til anvendelse af anden lovgivning end dansk og b) FN’s konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
Enhver tvist eller ethvert krav, der måtte opstå i forbindelse med vores kontrakt (din ordre), herunder vedrørende dens eksistens og gyldighed, skal afgøres af en kompetent domstol i Danmark.
20. Kontaktoplysninger
Hvis du har spørgsmål, bekymringer eller brug for hjælp, kan du kontakte vores kundeservice på:
E-mail: kundeserivce@selume.dk
Telefon: +45 35 95 76 70
Mandag til fredag 08:00 – 16:00 CET/CEST
Seneste opdatering: 6 november 2025